::::::::    Den 7. september 2010 08:13:50    ::::::::::::::

 | Sitemap | Anbefal til en ven | Print Siden  |   

  

Race Info

 Nyheder 2010
 Afdelinger 2010
 Om ride4fun
 Om DustCup
 Checkliste
 Klasser 2010
 Priser 2010
 Boxlister 2010
 Tilmelding 2010
 Startlister 2010
 Resultater 2010
 Billeder og video 2010
 Start 1 lodtrækning
 Klubber 2010
 Regler og Info
 Chip instruktion
 DustXplorer Svendborg
 DustXplorer Sverige
 Retro Dustcup 2009

  

  
  

Regler ride4fun DustCup 2009


Regler og info - ride4fun DustCup 2010

Hvad er Dustcup?
Dustcup er en MTB motionscup med syv afdelinger i sommerhalvåret. Vi starter 21. april og slutter med finalen den 18. september. De syv løb i ride4fun DustCup finder sted i det Storkøbenhavnske område og de lokale klubber står for afviklingen af de enkelte adelinger. Afdeling 1-6 er onsdagsløb der bliver afholdt efter arbejdstid og finalen bliver afholdt lørdag i løbet af dagen - muligvis med efterfølgende Dust-AfterParty!!. De enkelte afdelinger afvikles med to starter.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage - kort og godt! Vi har haft ryttere mellem 8 og 69 år, vi har plads til alle; Week-end warrios, hygge motionister, feminister, børn, mødre, koner, hattemagere, hardcore downhillers, Elite ryttere, skrivebords MTB'er (det er så Rico, Bo og Bo), DCU ryttere, ambitiøse motionister etc etc (bemærk at man godt kan tilhøre flere grupper på en gang!). Du behøver ikke at have licens og du behøver ikke at være medlem af en organiseret klub.

Hjelm er obligatorisk, du får ikke lov at starte uden!

Deltagelse i ride4fun Dustcup sker på eget ansvar! Du accepterer dette ved at tilmelde dig. 

Det er et cykelløb!
Du skal have din cykel med rundt, det er ikke tilladt at løbe, gå på hænder, løbe på ski, køre på knallert eller lign. Det er heller ikke tilladt at skifte cykel undervejs, hvis du ikke kan udbedre en evt. defekt, må du løbe rundt med cyklen, eller udgå. Det er tilladt at modtage hjælp i målzonen og det er også tilladt at modtage hjælp af andre ryttere ude på ruten. det er et mtb løb så vi kører på mtb. Det er ikke tilladt at stille op på andet.

Man kan godt være med i cuppen selvom man deltager fra gang til gang
Selvom man tilmelder sig til enkeltafdelinger er man med i den samlede stilling og holdkonkurrencen. Det kommer til at koste lidt mere, men så er man mere fleksibel

Jeg vil kun køre enkelte afdelinger
Det kan du godt. Du køber blot det der hedder en 'enkeltafdeling' dem kan du selv bestemme hvor mange du vil køre af. Du skal under alle omstændigheder have en elektronisk chip på. hvis du ikke har en kan købe den i skoven - se mere under tilmelding.

Det er ikke tilladt at låne personlige chip fra venner og holdkammerater!

Nummerplade og chip
Når du deltager i Dustcup, skal du have en nummerplade på styret af din cykel, du vil få udleveret din personlige nummerplade til den første afdeling du deltager i, pas derfor godt på den, da den skal bruges gennem hele sæsonen. Du skal også have en chip, chippen skal sidde fladt på din fod (ovenpå skoen). Har du allerede en chip kan du tilmelde dig, hvis du ingen har, skal du købe en chip til Katana ifm tilmeldingen eller i skoven.

Kvaj og Lej
Har du glemt din personlige chip, kan du leje en 'kvaje-chip' for 1 løb, det koster 50 kr. Dertil kommer et depositum på 100 kr., som du får tilbage når du afleverer den lejede kvajechip efter løbet.

Løbet afvikles med to starter
ride4fun Dustcup afvikles med to starter pr afdeling. Det er nyt i år og konceptet minder om afviklingen af
www.slushcup.dk

Start 1 er klassen for Børn (U9, U11 & U13) og motionister (nybegyndere og letøvede motionister. Starten går på onsdage kl. 17 og der køres i 45 minutter + omgangen færdig

Start 2 er klassen unge (U15&U17), øvede og elite. Starten går på onsdage kl. 18.30 og der køres i 75 minutter + omgangen færdig.

Der konkurreres i 13 individuelle Klasser:
Start 1:
U9, U11, U13, Herre Motion og Dame Motion
Start 2: U15, U17, Herre, Dame, D40, H40, H50, H60

U9: Man må ikke fylde 9 i 2010
U11: Man må ikke fylde 11 i 2010
U13: Man må ikke fylde 13 i 2010
U15: Man må ikke fylde 15 i 2010
U17: Man må ikke fylde 17 i 2010

- Alle andre klasser følger kalenderåret. Hvis du bliver 40 år i 2010, kører du H40 osv.

Der konkurreres i to holdkonkurrencer i hver start:
Den sædvanlige hvor det er de 4 absolut hurtigste der tæller uanset klasse og en hvor det er de hurtigste fra alle klasser der tæller. Førstnævnte hedder Team-konkurrencen og sidstnævnte
Klub-dysten.

Pointberegning for de individuelle klasser.
Vinderen af en afdeling får 1 point, rytter nummer 2 får 2 point, rytter nummer 3 får 3 point osv. osv. Rytter nummer 100 får overraskende nok 100 point!
Hvis man ikke når at kører 1 omgang eller slet ikke deltager ved en afdeling, får man point svarende til den sidste mand i mål + 2 point (hvis der var 35 der gennemførte i ens klasse får man altså 37p)
Den dårligste afdeling bliver trukket fra i den samlede stilling, alle ryttere kan derfor misse 1 afdeling uden at blive straffet. 
Vinderen i de enkelte klasser, og samlet, bliver den med færrest point. Ved pointlighed er det den sidst kørte afdeling (finalen) der tæller.

Pointberegning Team-konkurrencen (Der er både en konkurrence for start 1 og start 2)
I team-konkurrencen gælder det om at have de hurtigste ryttere overall i hhv start 1 og 2. Det er de fire hurtigste på dagen fra et team, der scorer point til team-konkurrencen. Et team/klub i Team-konkurrencen består af X antal ryttere (minimum. 4) som ved tilmeldingen til årets Cup, indskriver sig under samme holdnavn - ex. "DMK SRAM". Den enkelte deltager er ansvarlig for, at holdnavnet er stavet 100% korrekt. De fire bedst placerede "DMK SRAM" ryttere i en afdeling (uanset klasse bare det er samme start) samler point sammen til Team konkurrencen. Det behøver ikke være de samme 4 ryttere som repræsenterer "DMK" Team til alle afdelinger, det er placeringerne på dagen der tæller.

Pointberegning Klub dysten (en samlet konkurrence, beregnes på tværs af start 1 og 2)
I klubdysten gælder det om at have den bredeste klub - at have en hurtig rytter repræsenteret i alle klasser. I både start 1 og 2. Det er den hurtigste ryttere i hver klasse der scorer point til klubdysten (dvs hurtigste rytter fra hver klub i U9, U11, U13, U15, U17, Dame_motion, Herre-Motion, Dame, Herre, H40, H50 og H60). Scoren beregnes svarende til rytternes individuelle point i deres respektive klasse. Hvis man ikke kan stille et fuldt hold (hvis man f.eks. ikke har en H60 rytter) får man max point + 2p i den pågældende klasse.Det er ikke nødvendigvis de samme ryttere som tæller i Klub dysten fra gang til gang - det er placeringerne på dagen der tæller.

Startboxe:
Starten systemet er således at der opdeles i startboxe med 50 ryttere. Hurtigste forrest. Din box placering bestemmes af din Box%.

  • Ved første afdelingen anvendes Box% i seneste Slushcup/Dustcup. 
  • Var du ikke med i nogen af disse løb starter du bagerst!

Box% beregnes som ens procentuelle placering af alle der var med ved en given afdeling. Altså: hvis man blev nummer 58 ud af 388 ryttere bliver ens Box% = (58/388)*100 = 14.95.

Når vi har kørt første afdeling bliver det resten af cuppen din til en hver tid bedste Box% der tæller.

Boxlisterne er placeret i Start området ved hver Box- og kan ses her

Holdnavn:
Man er selv ansvarlig for at sørge for at ens holdnavn er 100% korrekt stavet og 100% identisk med hvad de andre på ens hold har tilmeldt sig under. Det er ikke tilladt at skifte hold – dvs. det hold man starter på gælder for hele Dustcup sæsonen.

Rettelser til de foreløbige resultater:
Efter hver afdeling bliver de foreløbige resultater offentliggjort. Deadline for indsigelser er søndagen efter hver onsdagsafdeling kl 20:00. Derefter vil resultaterne være endelige og vil IKKE blive rettet yderligere.

Protest
I tilfælde at du vil indgive protest til Dustcup – skal dette ske på stævnepladsen til en fra Dustcup ledelsen.

Det med småt:
Evt. tvivlspørgsmål afgøres af Dustcup-udvalget.

 


 

 

Tryk her for udskrift venlig version! Udskriftsvenligt


 Copyright © 2003 - 2009 SiteSystem.dk

Dette produkt er givet i licens til: ride4fun DustCup 2010
Licensnr.: 2009-00115 
    Credits